13/06/2025 0 Kommentarer
Er I vores sommerassistenter 2025? ❤️
Er I vores sommerassistenter 2025? ❤️
# Aktuelt

Er I vores sommerassistenter 2025? ❤️
Er I vores sommerassistenter 2025?
Har du og din ven/veninde/kæreste/søster/bror/... lyst til at tilbringe sommerferien i Paris? Så har I nu muligheden for at blive sommermedhjælpere i Frederikskirken i perioden fra d. 24. juni til midt/slut august 2025.
Jeres opgaver vil bestå i at indgå i den interne vagtplan og være til stede i kirkens åbningstid, dvs. tirsdag, torsdag, fredag og lørdag kl. 10-13, mens I løser forskellige praktiske opgaver i huset; grundig hovedrengøring af alle kirkens arealer, maleropgaver og andet forefaldende arbejde. Det er en fordel, hvis I har rengøringserfaring, hænderne skruet godt på, kan svinge malerpensel og ved, hvordan man gør grundigt rent.
Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge.
Vi tilbyder:
Flybillet tur/retur
Etværelses lejlighed med eget badeværelse til rådighed -en sidegade fra Champs-Ellysée på kirkens adresse.
Gode arbejdsforhold og mulighed for selv at strukturere dagen og opleve Paris
Det er en forudsætning, at I er et par, søskende eller gode venner, da I skal bo tæt sammen og sove i samme seng. Derudover kræver jobbet, at I er over 18 år.
Ansøgning og CV sendes i én samlet PDF-fil til ungkontor@frederikskirkenparis.dk hurtigst muligt.
For flere informationer om jobbet kontakt på tlf. +33 9 51 13 82 31 (tirsdag, torsdag og fredag 10-16)
Vi glæder os til at høre fra jer
Kommentarer