Velkommen til Paris!
Under fanen "Ung i Paris" finder du forskellige nyttige informationer, hvis du er nyankommet til Paris. Her kan du bl.a. læse om, hvordan du finder en bolig, et job eller en au pair stilling i Paris. Du kan også blive klogere på sprogskoler, franske banker, sygesikring og forsikring.
Derudover er der også en masse hjælp at hente på de sociale medier. Bliv inspireret til at tage springet ved at følge de unge på Instagram @ungiparis , og når turen er på tegnebrættet, kan du søge om optagelse i Frederikskirkens facebookgruppe 'Padam Padam ' for unge danskere i Paris.
Følg os på Instagram på @ungiparis
-
Den danske OL-pavillon i Frederikskirken 🇩🇰🇫🇷🌍 I løbet af de 17 OL-dage vil Den danske kirke i Paris forvandle sig til Den danske pavillon i Paris med VisitDenmark som vært. Besøgende fra hele verden kan opleve det bedste fra Danmark, og et spændende program med udstillinger, aktiviteter og events kan opleves fra den 26. juli til den 11. august og er åbent for publikum i tidsrummet 11.00-22.00. Programmet har fokus på livskvalitet, danske idéer og færdigheder samt bæredygtige løsninger i forhold til den globale kamp mod klimaforandringer, dalende sundhed og trivsel mv. VisitDenmark står sammen med Erhvervsministeriet i spidsen for fremstødet, der blandt andet støttes af den filantropiske forening Realdania og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og som gennemføres med tilskud fra The Trade Council. Frederikskirken vil dog ikke være uden præst under OL. Kirkens præst, Malene Bendtsen, befinder sig på stedet og vil kunne træffes på tlf. 0033 (0)6 88 48 88 08, og der vil kunne laves aftaler om samtaler, besøg etc. Der vil også være mulighed for kirkelige handlinger såsom vielser og begravelser, bisættelser eller mindegudstjenester, dog på andre lokaliteter end Frederikskirken.
-
Vi viser naturligvis 1/8-finalen mellem Danmark og Tyskland på storskærm i Frederikskirken i dag lørdag. Døren åbnes kl. 20.30 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🎉🎉🎉🎉
-
Tusind tak til alle som kom til Sankt Hans i fredags og var med til at gøre det til en helt vidunderlig aften. Det er fantastisk at se hvordan alle generationer kan mødes og hygge sig sammen omkring spisning, musik og smukke traditioner. Vi åbnede op mellem kirke og læsesal så Frederikskirken blev én stor festsal, præst Malene holdt en fin og rørende båltale, der blev spist, snakket, sunget, danset, krammet og grinet. Vi glæder os allerede til næste år ☀️
-
Vi viser selvfølgelig også Danmarks EM-kampe i aften kl 18 mod England, og tirsdag kl 21 mod Serbien 🇩🇰🍻 Kom forbi Frederikskirken og hep sammen med os - kom så Danmark!!! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
-
Lander du i Paris til efteråret og har lyst til at kaste dig over det franske? Så har Fransk Flow netop åbnet for tilmeldingen til efterårets franskkurser 🍂📘🇫🇷 Læs mere her: Vi tilbyder både dag- og aftenhold på alle niveauer, så du kan være med uanset, om du er nybegynder, letøvet eller øvet. Alle hold starter op fra uge 38 og fortsætter frem til midt december. Vi tilbyder ligeledes onlineundervisning med opstart allerede fra august for dem, som ønsker at kaste sig ud i det franske eller blot genopfriske gloserne, før de lander i Paris. Til sidst, for dem som søger større fleksibilitet og en mere intensiv form for undervisning, tilbyder vi skræddersyede privatkurser, som tilpasses den enkelte kursists interesse og niveau. Har du spørgsmål eller er du bare nysgerrige, er du altid velkommen til at sende en privatbesked til @franskflow på Instagram eller at skrive en mail til franskflow@gmail.com for mere information vedrørende niveau, priser, opstart og program ❤️
-
I morgen aften kl 20 er der sprogcafé i Frederikskirken 🇩🇰🇫🇷 Det bliver årets sidste - både sprogcafé og tirsdagsaften i det hele taget, så vi åbner baren og hygger lidt ekstra mens vi taler skiftevis fransk og dansk med hinanden. Camilla Åkerblom, den ene halvdel af teamet bag @franskflow, guider os igennem aftenen med conversation starters og gode råd ✨ Ses vi i morgen?
-
I morgen viser vi EM-kampen mellem Danmark og Slovenien! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰 Kampen starter kl 18. Vi tænder projektoren (og fadølsanlægget 🍻), så kom forbi Frederikskirken og hep på vores kære landshold!
-
Vi glæder os til at fejre Sankt Hans aften i Frederikskirken næste fredag d 21. Juni ✨ Vi minder om, at tilmelding er nødvendig for at deltage i dette arrangement grundet begrænset plads, og vi er glade for, at så mange har skrevet sig op allerede 😍 Tilmelding sker på mail til ungkontor@frederikskirkenparis.dk hvor man bedes skrive sit fulde navn og antal personer. Se mere om arrangement under vores tidligere opslag, og så ses vi meget snart til en hyggelig dansk sommertradition.
-
Nu med tekst! • Instagram havde ikke postet caption for opslaget, vi beklager meget. Sidste tirsdagscafé for i år ☘️ I dag holder vi sidste gang dansk sommercafé i denne omgang. Vi serverer som altid frokost, dessert eller en hjemmebagt bolle, som kan nydes på vores smukke, nyrenoverede terrasse eller i læsesalen. Vi serverer indtil portionerne slipper op, så kom tidligt hvis du vil sikre dig en tallerken 😋 Menuen ligger i vores story! Vi glæder os til at se jer ☀️