JOB I KIRKEN

 Har du lyst til at engagere dig i et aktivt dansk fællesskab i Paris? Og brænder du for formidling af dansk sprog og kultur til tosprogede børn i et spændende internationalt miljø?

Frederikskirken, Den Danske Kirke i Paris søger pr. 17.  december 2025 en pædagogmedhjælper til dansk børnehave

 

Vi søger pædagogmedhjælper til dansk onsdagsbørnehave, som i samarbejde med vores børnehaveleder skal stå for pasning og pædagogisk udvikling af flersprogede børn fra 3 til 9 år.


Børnehavens åbningstid er kl. 9-18, så du skal kunne arbejde i dette tidsrum
 
Vi ser gerne, at du:

 

-       Er uddannet pædagog eller har mindst 1-2  års pædagogisk erfaring med børn i den pågældende aldersgruppe, gerne fra dansk børnehave

-        Har kompetencer inden for aktiviteter med musik, sprog, bevægelse eller lignende.

-        Kan agere kontaktled mellem børnehave og hjemmet for at sikre barnets trivsel.

-        Evt. har undervisningserfaring, gerne med tosprogede børn

-       Kan arbejde selvstændigt og struktureret med mulighed for at sætte eget præg.
 

 Om onsdagsbørnehaven: 

 

Da det er en dansk onsdagsbørnehave, er der et fokus på at vi taler dansk og at vi udvikler børnenes danske sprog. Det er derfor heller ikke et krav at kunne tale fransk, men det er en fordel at have gode kommunikative evner, da det ikke er alle børnene som selv taler dansk. Børnene taler dansk, fransk, engelsk, spansk m.fl. Vi arbejder med det danske sprog gennem bevægelsesmusik, højtlæsning, sangtime og dialog.

 I børnehaven er der et særligt fokus på den danske kultur og  at give børnene et indblik i dette gennem forskellige aktiviteter, musik, fester ved højtider osv. Udover den danske kultur har vi også fokus på dansk pædagogik, og det er dermed vigtigt at have et indblik i dette. Vi arbejder i høj grad med børnenes sociale og personlige udvikling.

Børnehaven foregår i kirkens læsesal, som bliver indrettet med legetøj og børnevenlige møbler om onsdagen. Da børnehaven finder sted i utraditionelle rammer, ligger der et vigtigt arbejde for personalet i at skabe gode fysiske rammer til at børnenes lege kan opstå og få lov til at udfolde sig.

 

Vi forventer, at du:

-        Har lyst til at indgå i en større helhed omkring et vigtigt hus for danskerne i Paris, herunder sparring med kirkens øvrige medarbejder 

-        Er mødestabil og positivt indstillet. 


Send din ansøgning til ungkontor@frederikskirkenparis.dk 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning:-)

 

 

 

 

 

  Kommende aktiviteter