19/11/2025 0 Kommentarer
JULEBASAR og JUL i Frederikskirken!
JULEBASAR og JUL i Frederikskirken!
# Aktuelt

JULEBASAR og JUL i Frederikskirken!
Kære alle venner af Frederikskirken,
Det er november, og julelysene er tændt på Champs-Élysées!
Og her nærmer julebasaren sig med hastige skridt - og vi GLÆDER os!
Du kan læse meget mere om julebasaren på vores hjemmeside https://www.frederikskirkenpar...
Julebasaren løber af stabelen 28., 29. og 30. november - fredag 28. november fra kl. 12 - 21.30, lørdag 29. november fra kl. 12 - 21.30 - dog er der auktion kl. 20, hvorunder boderne og restauranten lukker - og søndag 30. november kl. 11 - 16.
Du kan downloade invitationen på dansk her og på fransk her .
Hvis du har nogle gode sager - både store og små - til auktion eller tombola, så hører vi meget gerne fra dig på pastor@frederikskirkenparis.dk - det er en kæmpe støtte til basaren og dermed til kirken!
Det kan også være, at du ligger inde med nogle store glas, som vi kan bruge til vores hjemmelavede småkager - dem vil vi rigtig gerne overtage!
På søndag 23. november tager vi kirken ned kl. 12 og gør klar til basaren - her har vi brug for alle de hænder, der kan tage fat - og det gælder naturligvis også frivilligt arbejde i ugen op til basaren og under basaren - skriv meget gerne til Elizabeth på ungkontor@frederikskirkenparis.dk og meld dig til - vi kan ikke klare det uden jer!
Julebasaren er - ud over at være den vigtigste kilde til vores økonomiske overlevelse - startskuddet til den herlige julemåned, hvor kirken vil være vært ved mange skønne arrangementer.
Der er De 9 Læsninger lørdag 13. december kl. 11 med efterfølgende julefrokost med alt hvad der hører til en dansk julefrokost! Husk tilmelding til frokosten på ungkontor@frederikskirkenparis.dk
Dagen efter, søndag 14. december kl. 11 er der Lucia-gudstjeneste, en rigtig hyggelig gudstjeneste for hele familien, hvor vi bagefter går i læsesalen og klipper julepynt og spiser æbleskiver! Kom og vær med!
December måned byder på mange flere julehyggelige arrangementer, som I kan læse om i kirkebladet. Det ligger i kirken til afhentning, og hvis du ønsker at få det tilsendt, så skriv en mail til kirkekontor@frederikskirkenparis.dk, så kommer det med posten fremover.
Kirkebladet kan også læses her
Hvis du/I har lyst til at deltage i årets helt igennem julede julemiddag i Frederikskirken med dansk julemad og juletræ onsdag 24. december kl. 18.30, så meld dig endelig til på ungkontor@frederikskirkenparis.dk - der er begrænsede pladser, så skriv endelig til os - det er en meget dejlig aften i godt selskab!
Vi glæder os til at se jer!
Juleglade hilsener
Malene
Kommentarer